Introduktion til cremekogning

June 25th, 2012 § Endnu ingen kommentarer § permalink

Hvis du aldrig har prøvet at lave cremer før, kan mange opskrifter, blogs og message boards, ikke mindst dem på engelsk, være temmelig overvældende at læse. Mange af ordene har du hørt før, men hvis du er ligesom mig, har du ikke skænket betydningen bag ordet de store tanker. Hvor mange kan redegøre for, hvad en emulgator gør, sådan lige på stående fod? Jeg kunne i hvert fald ikke, før jeg begyndte at koge cremer selv.

Så her tager vi lige en lynguide til cremekogning. Det er ikke en opskrift, det er en hjælp til at forstå, hvordan cremer bliver fremstillet og en forklaring af de grundlæggende mekanismer.

Den allermest basale hudcreme indeholder tre ting: V+F+E

  • Vand - tilfører fugt til huden, udgør typisk 65-80% af den færdige creme
  • Fedt - tilfører fedt til huden, udgør typisk 20-30% af den færdige creme
  • Emulgator - stoffet, der gør det muligt, at blande vand og fedt til en jævn masse, procentdelen varierer efter type, men slag på tasken: 5%

Disse tre ingredienser er i princippet alt du behøver for at lave en fin creme (den skal bare bruges meget hurtigt, fordi den ikke er konserveret). Og ja, selv de cremer du betaler mange hundrede kroner for hos kosmetologen indeholder op til 80% vand. Sådan er det.

Get fancy med vand og fedt!

Selv om du kan lave en creme med kun vand, fedt og emulgator, betyder det jo ikke at du skal. Tværtimod, det ville være lidt kedeligt. Så derfor skal du lære to nye begreber:

  • vandfasen
  • fedtfasen

Nu skal du messe for dig selv:

Vandfasen er alle de vandopløselige ingredienser, som jeg vil bruge i min creme.

Fedtfasen er alle de fedtopløselige ingredienser, som jeg vil bruge i min creme.


Man kalder det en ‘fase’ fordi man forbereder de to typer ingredienser hver for sig, i hver sin gryde, inden man kombinerer dem. Lidt ligesom når du blander våde og tørre ingredienser for sig, når du bager. Og her er det mulighederne åbner sig, for vandfasen behøver ikke kun bestå af vand, og fedtfasen behøver ikke kun bestå af olier.

Du kan sammensætte en vandfase af f.eks. vand, kamillethe og aloe vera juice. Bare hold dig til den samlede overordnede mængde vand (i volumen, altså ml). Hvis du altid har ønsket dig en kaffecreme, så brygger du bare en espresso og spæder op med vand, til du har det mål vand, som opskriften kalder på. Ja, det ER så simpelt!

Du kan hoppe ombord i alskens smarte cremeingredienser som squalane, vitaminer, plante- og havalgeekstrakt (La Mer har fat i noget dér). De er typisk fedtopløselige (det står på flasken/bøtten), og indgår derfor i din fedtfase. For at skære det helt ud i pap: Hvis din opskrift kalder på 200 ml olie, så kan du fint bruge 180 ml olie, 15 ml squalane og 5 ml (oliebaseret) havalgeekstrakt.

Så længe du er bevidst om din ønskede ingrediens er vand- eller fedtopløselig, og holder dig indenfor målestokforholdet, er mulighederne åbne.

Hvad er en emulsion og hvad gør en emulgator?

En traditionel hudcreme består altså af en vandfase og en fedtfase, som til sidst kombineres. Når de skal blandes, har du brug for en såkaldt emulgator – ellers vil produktet skille, ligesom en olie-eddikke-dressing, hvor eddiken (vandopløselig) perler rundt i olien. Når du blander fedt, vand og en passende emulgator med succes, får du en emulsion, altså en ensartet masse bestående af vand og fedt. Langt de fleste cremer på markedet er emulsioner. Undtagelser er for eksempel oliefri lotions eller geleprodukter og vandfri salver. Men som regel er din ansigtscreme en emulsion.

Når du laver cremer, vil det typisk betyde, at du bruger en kombination af emulgatorer. En slags, som blandes i din vandfase og én slags, som blandes i din fedtfase. Når de to faser røres sammen til sidst, vil emulgatorerne arbejde sammen og sørge for en problemfri emulgering af faserne. Jepjep, emulgere er et verbum, tænk engang.

Til cremer bruger jeg urtegaardens vegetabilske emulgatorer, som jeg kun kan anbefale:

MF-fedt (Sodium Stearoyl Lactylate) – hvidt pulver, fremstillet af fedtsyrer fra raps og mælkesyre, bruges i vandfasen og SKAL kombineres med VE-fedt i fedtfasen.

VE-fedt (Glyceryl Stearate) – hvidt pulver, fremstillet af fedtsyrer fra palmekerneolie. Bruges i fedtfasen som hjælpeemulgator for MF-fedt.

Lanettevoks (Cetearyl Alcohol) - hvidligt pulver eller små piller fremstillet af fedtalkoholer baseret på mættede fedtsyrer fra palmekerneolie. Virker konsistensgivende og yderligere stabiliserende i emulsioner af MF- og VE-fedt. Bruges i fedtfasen.

Urtegaarden har også et produkt ved navn Vegetal, som jeg ikke har erfaringer med, men de er meget flinke til at svare på spørgsmål, så hvis du vil vide noget, er det bare at maile dem.

Sidst, men ikke mindst, konservering

Konservering af cremer er en nødvendighed, da din creme ellers vil danne grobund for både bakterier og svampe meget hurtigt. Men HVAD du konserverer med, er helt op til dig. Efter min mening har parabener et uforholdsmæssigt dårligt ry, og jeg bruger dem selv (de godkendte) i mine cremer. Du kan læse mere om parabener her hos urtegaarden.

Hvis du vil bruge paraben er det nemt nok, du køber en lille flaske hos urtegaarden og doserer som anvist i vandfasen. Men du kan fint undgå dem – bare vær opmærksom på, at alternativet ikke nødvendigvis er bedre eller sikrere.

Hvis du vil undgå paraben, har du to muligheder:

Natriumbenzoat (sodium benzoate) som er det samme som atamon (det du bruger til sylteglas), bare uden vand og farve. Natriumbenzoate hæmmer væksten af svampe og nogle bakterier, men slet ikke ligeså bredspektret som parabener, så hvis du bruger natriumbenzoate, skal du være EKSTRA opmærksom på, om din creme ændrer udseende, duft eller farve. Hvis den gør, må du smide den ud (dette gælder også cremer konserveret med andet, sandsynligheden er bare størst ved brug af natriumbenzoat). Det virker bedst i produkter med en lav ph (surt) omkring 2,5-4, så hvis du laver en creme der er meget højere end det, er den konserverende effekt altså ikke så høj. Desuden kan du ikke bruge natriumbenzoate i produkter, som er emulgeret med vegetal (Cetearyl Alcohol, Cetearyl Glucoside).

Benzylakohol (benzynalkohol) er et aromatisk (duftende) alkohol, som dræber eller hæmmer væksten af et bredt spektrum af svampe og bakterier. Minuset ved benzylalkohol er, at det er på EUs liste over deklarationspligtige parfumestoffer, og er derfor ikke smart at bruge, hvis du vil undgå parfume eller er allergisk.

Jeg har som sagt valgt at bruge parabener i mine produkter, fordi de er effektive og underlagt enorm research, som ikke har kunne konkludere, at de er hormonforstyrrende. Du vælger selvfølgelig bare den konservering, du har det bedst med.

OK, jeg er klar til at koge creme, hvordan gør jeg?

Nemt nok! Du finder en basisopskrift på urtegaardens hjemmeside og følger den, enten slavisk eller som udgangspunkt. Afvej alle dine ingredienser, vand for sig og fedt for sig, i hver sin gryde (ikke aluminium) og varm begge op til 70 grader. Olien bliver hurtigere varm end vandet, så mål vandet op først og sæt det over varmen, mens du måler olien af. Når begge er omkring 70 grader tager du dem af varmen og rører fedtfasen i vandfasen, mens du pisker kraftigt. Langsomt vil din creme emulgere og blive glat. Hold piskeriset nede i cremen mens du pisker, så du ikke rører for meget luft i cremen. Bliv ved med at piske til cremen når stuetemperatur og hæld den på krukker. Voilá! Du har lavet din egen creme!

Jeg lover at skrive mere om kogeprocessen en anden gang, det her er bare den hurtige version, som skal give dig en ide om, hvordan cremekogning foregår i praksis. Mange mennesker tror det er meget mere avanceret end ovenstående – det er det ikke. Men jeg lover at vende tilbage med detaljerne.

Opsummering:

En creme består af en vandfase og en fedtfase, som kombineres ved hjælp af en emulgator. Du kan eksperimentere frit indenfor vand- og fedtfasen, så længe du holder dig til de overordnede målestokforhold. Begge faser varmes op og blandes sammen under omrøring til du har en emulsion, som hældes på krukker.

Jeg håber du nu føler dig bedre klædt på til at brygge din egen creme. Dette er kun toppen af isbjerget, og jeg vil opfordre dig til at eksperimentere lidt med fremstillingen af simple cremer før du går i gang med at bruge mere specielle virkestoffer. Urtegaarden har mange opskrifter på deres hjemmeside, der er velegnede til begyndere, og som jeg kun kan anbefale.

[STOR FED ADVARSEL]

Cremekogning er langt fra så avanceret, som visse hudplejeproducenter gerne vil have dig til at tro, men der er nogle forholdsregler, som er essentielle for et godt resultat, og de varierer alt efter hvilke virkestoffer du bruger.

Derfor, hvis du kaster dig ud i specielle virkestoffer som vitaminer, hyaluronsyre, frugtsyre og mælkesyre, så skal du død og pine sætte dig ned og researche på dem først. Jeg kan ikke understrege dette nok! Nogle af disse virkestoffer virker kun i bestemte koncentrationer og i produkter med bestemt PH-værdi. Ergo risikerer du at lave et ineffektivt produkt, selv om du benytter en dyr og beviseligt effektiv ingrediens. Og syrer er, som navnet antyder, syre. Ja, den slags syre! Skidtet ætser din hud, hvis du ikke er forsigtig, og kan resultere i uoprettelige skader. Så tag dine forholdsregler, læs rapporter, boards og blogs og start med små koncentrationer.

Tommelfingerregel: Jo mere effektivt et stof er, jo mere hype det får i DIY-land, jo mere forsigtig skal du være.

Så start med noget simpelt, som f.eks. denne basis dagcreme til tør hud fra urtegaarden (find versionen til fedtet hud på deres hjemmeside) og arbejd dig op derfra.

Happy brygning!

Ny kategori: DIY (gør det selv)

June 21st, 2012 § Endnu ingen kommentarer § permalink

Jeg har oprettet en ny kategori her på GG. Den hedder DIY (for Do It Yourself) og vil fremover rumme alle mine gør-det-selv-eventyr, som kan hjælpe mig til at forbruge lidt grønnere. Der er mange fordele ved at lave ting selv, den helt store for mit vedkommende er tilfredsstillelsen ved at lave noget helt efter mit eget hovede, men det er også rart at spare verden for unødvendige ressourceforbrug og være fri for at skulle vælge mellem to onder, som jeg ofte synes tilfældet er ude i detailhandelen.

Et eksempel er hver vinter, når jeg gerne vil have noget varmt til mit hovede, min hals og mine fingre. Størstedelen af strikvarerne i highstreetbutikkerne er strikket i acryl, som ikke varmer overhovedet og bliver grimt efter få uger. Det der ikke er, koster en formue og er alligevel lavet i Kina eller andetsteds i Asien. Nej, jeg har intet imod Kina, jeg synes bare det er lidt forrykt, at et så gennemført uld-område som skandinavien ikke kan producere strikvarer af en fin kvalitet – uden at et halstørklæde skal koste tusindvis af kroner. Jeg giver gerne 500 kroner for et lækkert halstørklæde, men sgu ikke hvis det er lavet i Kina. Så jeg lærte at strikke og har ikke set mig tilbage siden.

Et andet eksempel, og selve anledningen til denne nye kategori er, at jeg efterhånden har fået så stor succes med at koge mine egne cremer, at jeg synes jeg kan give lidt videre. Fordelene er mange, du undgår alle de kemikalier, du ikke ved hvad er, du sparer verden for en MASSE unødvendige ressourcer til emballage, transport og branding og du kan bruge præcis de virkestoffer, du ønsker, i præcis de koncentrationer, du har brug for. Det tog mig et par måneder at fordøje præcis hvor chokerende nemt det er at koge en god ansigtscreme, men nu har det bundfældet sig, og jeg er klar til at lære fra mig.

Nu laver jeg både creme, fancy ansigtsserumer, renseolie, skrubbecremer og shampoo med succes. Stay tuned, det er som sagt så nemt som at klø sig i nakken!

Sådan spiser du mindre kød part I

February 9th, 2012 § Endnu ingen kommentarer § permalink

I dag kom det frem, at en af mine undervisere på Journalisthøjskolen forgæves har forsøgt at få aktindsigt i en database ved navn VetStat, der rummer information om medicinforbrug i landbruget i otte år. Ombudsmanden afgjorde i november, at der skal gives aktindsigt, men Landbrug og Fødevarer har fortsat nægtet med henvisning til landmændenes menneskerettigher. Det er foruroligende, at sådan et tovtrækkeri med selveste Fødevareministeriet som den ene part, kan løbe i otte år, før retten til oplysning endelig ser ud til at blive efterkommet. For hvorfor må vi ikke vide hvor meget medicin, der skal til, for at producere det kød vi spiser? Monstro fordi svaret fås os til at miste appetitten? Jamen velbekomme, enjoy your steak ma’am!

Hold fast i den tanke, og funder så over, at FNs fødevare og landbrugsorganisation FAO har konkluderet, at den globale efterspørgsel på kød vil stige med 73% op mod 2050. Det er ikke svært at forestille sig, hvad det vil betyde for den industrielle kødproduktion, som allerede i dag har enorme konsekvenser for miljøet, naturen og de dyr, hvis skæbne er at blive til bøffer, bacon og biprodukter.

Hvilket bringer mig til et indlæg her på bloggen, som jeg har summet over længe.

For cirka her, hvor du bliver forelagt nogle grumme realiteter om kødindustrien, er det typisk at forsvarsmekanismerne går i gang i de fleste kødspiseres hjerner (en gruppe jeg selv tilhører). Jamen jeg kan ikke undvære kød? Jeg har spidse tænder, jeg er skabt til at spise kød! Hvad er en osso buco uden osso? En carbonara uden bacon? Oh, jammer! Hvordan skal jeg dog nogensinde klare at undvære noget som helst og….. gys…. Hvad skal vi dog gøre juleaften?!!

Stop lige en halv, ikke? Der er faktisk lige præcis INGEN der siger at vi allesammen partout skal holde op med at spise kød helt og aldeles og med det samme. Vel? Selv om det nok ville være det bedste, så kan vi jo faktisk også bare… lad os sige… skære lidt ned på kødforbruget. På den måde kan selv dem med de mindste indtægter købe kød, der kan spises med bedre samvittighed. Økologisk kød. Frilandskød. Kød fra nærliggende småproducenter, hvor du kan få sådan et syn her:

De første skridt til et mindre kødforbrug:

1) Prøv at give grøntsagerne hovedrollen

For mange er det blevet en vane at bygge et måltid op omkring et stykke kød: Først ser man hvilket kød man har eller kan købe, og bagefter bestemmer man sig for tilbehør 1 og 2. Og her vil jeg bare sige: Velkommen til dit selvvalgte fængsel af en tretrinsraket: kød, stivelse og grønt. Er der noget at sige til, at grøntsagerne er kedelige, når de altid bliver tvunget til at spille tredjeviolon? Så prøv at bytte rundt. Hvad for nogle grøntsager har du? Hvad kan du godt lide at gøre med dem? Bestem dig for grøntsagerne, brug eventuelt en smule kød som løftestang til smagen og læg så lidt stivelse til. Risotto er en god ret at lave denne øvelse på, og en sikker vinder, hvis køleskabet skal tømmes.

2) Tænk i konsistenser, når du laver grøntsagsmad

Hvis du skal lave en 100% grøntsagsret er det fuldkommen afgørende, at du tænker i konsistenser, temperaturer og smagsindtryk. Jeg kan næppe være den eneste, der har mareridt over 80′er-vegetarretter som nøddepostej og selleribøf serveret med sammenkogte/bagte grøntsager og bløde ris til. Føj, for den lede for en kedsommelig omgang bagthed siger jeg bare. Og det er ikke fordi, nøddepostej eller selleribøf partout er rædderlige spiser, det er sammensætningen, der trækker tænder ud. Så, skal du servere noget meget bagt eller stegt, så sørg for, at der er en god, sprød, gerne kold salat til. Ikke af vandgrønt som iceberg/agurk (de opvejer ikke det bagte/stegte indtryk), men noget groft, sprødt og syrligt – f.eks. en hvidkålssalat med appelsin og ristede solsikkekerner eller mandler, grønkålssalat med små jordskokker i tern og nogle friske krydderurter. Det knaser så dejligt når du spiser det, og med lidt citronsaft over er du sikker på at skabe modvægt til den stegte/bagte smag.

3) Lær alternativerne at kende

Udforsk alternative proteinkilder som bønner, linser, kikærter, quinoa og – hvis du ikke allerede er skræmt væk – tofu. Personligt har jeg aldrig været den store fan af tofu, men jeg er i den grad pro bælgfrugter. Hvis du føler dig låst fast efter et par forsøg, så kan jeg varmt anbefale Isa Chandra Moskowitz’s fremragende veganske kogebøger, f.eks. Appetite For Reduction, som udover at være vegansk også er kalorielet. Husk, der er ingen, der siger du skal blive hverken vegetar, veganer eller gå på slankekur, jeg siger bare: Det skal smage godt, og Isa kan noget med grøntsager, det er helt sikkert. Især hendes dressinger er fuldkommen vidunderligt lækre og helt fri for følelsen af afsavn. Og plantebaserede proteinkilder er bedre for miljøet, ifølge tysk undersøgelse.

Sådan! Tre råd til et mindre kødforbrug. Der kommer sikkert flere på et andet tidspunkt. Og har du et godt råd til at skære ned på kødforbruget, så skriv endelig en kommentar eller smid et link.

Du kan også finde gode tips til kødfri retter på Isa Chandra Moskowitz blog Post Punk Kitchen her.

Du kan læse hele misèren om hemmeligholdt medicinforbrug i landbruget på aabenhedstinget her.

Og, du kan læse hele FAOs rapport World Livestock 2011 i din browser her eller downloade den som pdf her.

Med jord på, tak!

January 31st, 2012 § 4 kommentarer § permalink

Gud, hvor gad jeg godt at ovenstående var en normal anmodning, når det kom til køb af grøntsager. Og nej, det handler ikke om at jeg synes det er mere Rustikt™ eller Autentisk™ hvis mine grøntsager har jord på. Hul i det!

Det handler om at grøntsager, der gror i jorden, holder tre gange så lang tid i køleskabet, hvis de får lov at beholde jorden på til de skal vaskes, skrælles og spises. Og det kunne da være fedt, kunne det ikke? Stop Spild af Mad og alt det der? Det er simpelthen forbløffende, så sprød en jordskok kan være efter tre uger i køleskabet, hvis den bare får lov til at rode rundt i bunden af køleskabet med sin jord på.

Hvis du også vil have grøntsager med jord på kan jeg varmt anbefale Københavns Fødevarefællesskab, som er en slags medlemsdrevet infkøbsforening, der sælger økologiske og/eller biodynamiske grøntsager dyrket lokalt. Der er også et fødevarefællesskab i Århus og måske flere steder, jeg ikke kender til? Ind i mellem er der renskurede gulerødder i ugens pose, men for det meste er de dejligt fulde af jord.

Gratis nørdebog til havefolket

January 26th, 2012 § Endnu ingen kommentarer § permalink

Jeg har fundet en ganske særlig gave til de haveinteresserede, men jeg må advare: Det bliver utrolig nørdet. I forbindelse med mit arbejde for Haveselskabets blad havde jeg den fornøjelse at interviewe landskabsarkitekt Jane Schul fra Schul Landskabsarkitekter om hendes filosofi omkring brug af stauder. Jane Schul er blandt andet ophavskvinden til nyklassikeren ‘Hvilken plante hvor‘, underviser på LIFE og er i mine øjne landets ukronede staudedronning – og i øvrigt tidligere formand for Haveselskabet. Hendes tegnestue har senest vundet en pris for arbejdet med Billedhuggerhaven, og se lige hvor grøn og frodig den er:

Men! Namedropping aside, undervejs i interviewet stod det klart at vi deler mange betragtninger om dansk havetradition, så jeg kunne jo ikke dy mig for at bede hende anbefale mig noget læsning. Og hun nævte uden at tøve det svenske magasin Natur och Trädgård, som grønskollingen her selvfølgelig aldrig har hørt om. Stoffet skulle være en dejlig hybrid mellem naturkundskaber og havebrug, og den gode landskabsarkitekt fik da også lige sat trumf på, da hun fortalte, at hun havde læst noget om en svensk entusiast, der dyrkede alle mulige planter i en blanding af sand og græsafklip. Sand! Og græsafklip, ja. Og SÅ kan det nok være min nysgerrighed var vakt!

(Jeg sagde jo det var nørdet)

Jeg bevæger mig ind på Natur och Trädgårds udmærkede hjemmeside, som allerede i kraft af at stille gamle artikler gratis til rådighed, er et besøg værd. Men hvad ser jeg? Intet mindre end hele bogen om denne besynderlige græafklips-praksis lagt frit til skue for alle at læse (på svensk, men det vænner man sig hurtigt til).

Jeg har ikke læst det hele endnu, men jeg ELSKER nørdede ting, og dette er i sandhed nørdet med stort N.

Lidt om bogen:

I ”Boken om marktäckning – och om odling i sand” har trädgårdsmästare Nils Åkerstedt samlat sin över 30 år långa erfarenhet av att odla i sand med gräsklipp.
Grönsaker och blommor – alla växter trivs utmärkt i sand och gräsklipp!
Här kan du läsa allt om hur du gör för att lyckas!

Du kan læse hele Nils Åkestedts “Boken om Marcktäckning – och om odling i sand” på Natur och Trädgårds hjemmeside lige her.

Jeg håber, der er nogen derude, som er ligeså begejstrede over dette, som jeg er. Og hvis du har erfaringer med det allerede, eller måske kaster dig ud i metoden og skriver om det et sted på nettet, er du så ikke sød at lægge et link i kommentarfeltet herunder, så vi kan følge med?

Så er der kække soldrevne lamper!

January 25th, 2012 § Endnu ingen kommentarer § permalink

Det er kommet mig for øre at IKEA udvider sit sortiment af lamper der kører på vedvarende energi her i februar. Blandt andet med nogle virkelig funky sol- og vinddrevne lamper, inspireret af karuseller og forlystelsesparker i de gladeste slikfarver. Jeg er VILD med dem, de fleste solcelledrevne lamper jeg har set er forfærdeligt herstal-agtige, og jeg magter ikke al den kedsommelighed. Og udendørslamper uden ledninger er jo bare bundsmart (især når man har nyttehave uden el, hæhæ!) Der er både pendler, spyd, lyskæder og små spots til at lægge på jorden. Her er et lille udpluk af serien:

Det er dem med lamellerne (eller sejl som det vel egentlig er?) som kører på både sol og vind, der er en model til ophæng og en på spyd. Hvis jeg har forstået det rigtigt, så snurrer de rundt, når det blæser, og pendlet er stort,  50 centimeter i højden, så de kan virkelig lyse op under et mørkt træ. Jeg sagde jo de var festlige! Desværre ser det ud til at de kun kommer til Danmark i den keeeedelige hvide udgave denne gang, men kære IKEA, giv os nu de bolchefarvede modeller! Det skal ikke altid være så kedeligt, bare fordi man bor i Danmark, vel? Eller måske man kan køre til Malmö og hente et par af de festlige?

Serien hedder Solvinden, de viste lamper koster 99-199 kroner og du må holde øje med IKEA for jeg kan kun få at vide at de kommer til februar.

Hvis du kender andre producenter af sager på vedvarende energi må du endelig smide et link!

En nybegynders haveplaner 2012

January 23rd, 2012 § 2 kommentarer § permalink

Det er med gru gået op for mig at jeg allerede er bagude. Min mor har været så flink at oplyse mig om at garvede havefolk lægger planer for det kommende haveår så tidligt som november og december. “Så kan man bruge juleferien på at nærlæse frøkatalogerne,” mener jeg hun sagde. Hvilket vil sige at folk køber frø allerede i januar måned, som i parantes bemærket snart er overstået. Behøver jeg sige at jeg hverken har lagt planer eller læst frøkataloger? Før i morges vidste jeg faktisk ikke at man læste frøkataloger. Men det er vist noget med at de hypede frø bliver udsolgt tidligt, ikke ulig ikoniske designs under modeugerne, og så er det bare surt, hvis man er en late bloomer. Så kan man ikke få lige dén bredbladede Nicotiana som bliver tre meter høj og har røde fremtrædninger på de voksagtige blade, som man har sukket efter hele den lange vinter. Og den slags frustrationer kender vi jo alle!

Nja, ikke helt for mit vedkommende, men hvem ved, måske en dag? Anyway, jeg leger jo haveejer, så jeg har lagt lidt planer nu. Og hvis alt går vel, bliver årets tilføjelser til køkkenhaven følgende:

Fennikel: Foeniculum Vulgare. Jeg prøvesåede tre styks sidste år med 100% succes, så det prøver vi igen. De er sjove små lakridsknolde, og jeg elsker at dyrke sjove ting (løg f.eks. finder jeg gabende kedsommelige pt, ergo dropper jeg dem i år). Billedet er fra sidste års succes.

Grønkål – noget med at det gror som skidt? Selv om vinteren? Og smager megagodt som vintersalat med jordskokker vendt i olie og citron? Jatak!

Porrer. Men det er pligtdyrkning. Porrer er sådan noget man skal prøve, siger jeg til mig selv. Også selv om den er næsten ligeså usjov som løg.

Rosenkål: Revenge F1. Jeg elsker ting, der gror om vinteren, selv om der ligger to meter sne. Det bliver bare ikke mere badass! Det er også derfor jeg elsker at sige navnet på min savoykål: January King! Den gror på to timers dagslys, lidt kold vestenvind og en snebyge i ny og næ. Den gror når selv pelsdyr er gået i dvale. Tænk over det. Det er faktisk grøntsagernes Chuck Norris! Håber rosenkålen kan leve op til det.

Skorzonerødder. De er egentlig sået sidste år, og skal, hvis jeg har forstået den udtværede tekst på posen, høstes i år engang. Jeg er meget spændt for de så i kort tid ud til at gro som de skulle, indtil mine ‘kære’ firbenede venner hjortene kom forbi og tyggede i dem. De åd dem ikke, de tyggede bare lidt i dem allesammen som for at sige ‘her KUNNE vi have valgt at æde løs, men vi nøjes med at markere og håber på noget lækrere’. Der lå endda udspyttede skorzone-blade på jorden. Det er virkelig flabet! Men altså, jeg trak en op sidste efterår og den var da en lille cm i diameter, så utroligt nok ser de ud til at gro lidt selv om de ikke har særlig mange blade.

Ærter, almindelig marvært ‘kelvedon wonder‘ og sukkerærter ‘sugar tall white‘: Sidste år prøvede jeg bønner, det gik skid. Så i år prøver jeg ærter. Også fordi jeg vil have noget højt, og sukkerærten er sådan en der gerne vil gro omkring ting. Så jeg skal have flettet en dims. Og hvem elsker ikke ærter?

Det er mine grøntsagsambitioner for i år, og hvis du sidder derude og tænker ‘jeg kender LIGE den perfekte grønkålsort til en lille fugtig have, der ikke bliver passet hver dag’ så skriv endelig! En anden vigtig detalje er at jeg så vidt muligt dyrker øko i år. Jeg smider ikke frø ud jeg har, men jeg vil helst ikke købe konventionelle frø hvis det kan undgås. Skal jo vise de der folk at der er aftagere til økofrø… Thompson & Morgan har et ret godt udvalg af økofrø, noget jeg kunne savne blandt alle Weibulls-poserne (det de har i alle plantecentrene) og Impecta.

I den mere brutale ende kan jeg berette at næsten halvdelen af hækken ryger sig en tur i år, så jeg kun har hæk ind til mine to naboer. Jeg håber det kan hjælpe på den stillestående luft og deraf følgende ekstreme fugtighed jeg har i haven. Måske der skal hegn op i stedet, så jeg ikke bliver overrendt med hjorte, men prøver lige en sæson uden noget. Planen er at tage den med motorsaven ned i 50 cms højde. Bare så der kommer luft… det er lidt af et vildnis:

På blomstersiden er jeg mere ydmyg. Der står kun purpursolhat, tidselkugle, isop og ‘noget der dufter om aftenen’ på min liste. Og så selvfølgelig sommerblomster, men dem vælger jeg fuldkommen spontant når det er tid. Jeg vil gerne have nogle gode biplanter, da jeg pønser lidt på noget med bier, men det er en helt anden historie, som I må vente med at få.

Har du tips til biplanter eller noget, der dufter om aftenen, så skriv endelig en kommentar, så bliver jeg superglad.

Kom med i strikkefællesskabet

August 30th, 2010 § Endnu ingen kommentarer § permalink

Ravely er et netværk for strikkere og hæklere på nettet. For at blive medlem, går du ind på Ravelry.com og opretter dig som bruger. Det tager to minutter. Ravelry minder i sin opbygning om facebook, bare i specialiseret miniformat. Alt indhold er brugergenereret, langt det meste er gratis, og du kan endda være heldig at finde enkeltopskrifter fra dyre strikkebøger helt gratis på Ravelry (muligvis piratopskrifter, garanterer ikke for det juridiske i det).

Masser af brugerfotos af de færdige resultater

En utrolig dejlig ting ved Ravelry er, at brugerne er meget flinke til at dele fotos af deres arbejde. Alle har prøvet at strikke en opskrift som på fotoet i bogen så fantastisk ud (måske fordi modellen var myndeslank og havde en helt anden hudtone), men som i sin færdige form bare var helt forkert. Det er spild af penge og værst af alt, mange timers spildt arbejde, enhver strikkers ultimative øv-oplevelse. Men på Ravelry kan du gå ind på f.eks. en sweateropskrift og se alle de fotos, der er lagt op af sweatre, strikket efter den opskrift, ofte plus vejledninger til de små variationer, som mange har det med at tilføje undervejs, undertegnede inklusive.

Eksempel: Candle Flame Cowl

Jeg er i skrivende stund (hvilket er august 2010) ved at strikke den halsedisse-ting, der hedder Candle Flame Cowl, og vil med afsæt i dén opskrift forklare de basale funktioner ved Ravelry gennem et screenshot, som jeg har kommenteret, klik på billedet for høj opløsning.

Den ultimative fordel: fanebladet ‘Projects’

Ravelrys største styrke er, at hver gang en bruger klikker på knappen ‘cast on’ (som betyder ’slå op’ – altså maskerne) ved en given opskrift, så bliver der på deres profil oprettet et projekt, der er tilknyttet den pågældende opskrift. Hvis brugeren så lægger billeder på sit strikkeprojekt, bliver de billeder frit tilgængelige for alle andre brugere, under fanebladet ‘projects’. For opskriften på Candle Flame Cowl, ser projects-siden sådan her ud:

Det er nyttigt at kunne se, hvordan en opskrift ser ud med andre typer garn og ikke mindst læse andres erfaringer med opskriften. Mange laver små ændringer, som de så beskriver inde på deres specifikke project, som du kommer ind til ved at klikke på overskriften på hvert project. Man kan sågar notere et project som helpful eller favorit og sortere projects-siden efter mest helpful eller most favorited. Genialt!

Intelligent garnsøgemaskine

billede-12

Du kan også fortælle Ravelry hvilke garner du har liggende, give garntypen stjerner fra et til fem og, smartest af alt; søge på opskrifter, der passer til det specifikke garn og den mængde du har liggende. Knappen her til venstre viser, at jeg har givet Drops Eskimo fire stjerner, at der i skrivende stund er 1492 projekter, der bruger netop dét det garn på Ravelry, og at 728 brugere har tilføjet det i deres strikkelager (stash). Funktionen er perfekt til garnrester, jeg havde f.eks. 1 1/2 nøgle DROPS Eskimo i shock pink liggende, og anede ikke hvad jeg skulle bruge det til. Jeg fandt en supersimpel, lækker opskrift på Ravelry, der hedder ‘Wham Bam, Thank you lamb’ og så var den garnrest væk. Dejligt!

Jeg håber at se en masse af jer på Ravelry, så vi kan dele opskrifter og erfaringer. Skriv endelig, hvis du har nogle spørgsmål til Ravelry, så skal jeg svare efter bedste evne. Du kan også gå ind på min profil på Ravelry (kræver login) og tilføje mig som ven, jeg bistår gerne med evt. spørgsmål til oversættelse, da jeg efterhånden er blevet tosproget når det kommer til strikkeopskrifter.

Sakset fra min personlige blog signemarierichter.com

Grøn og fin barselsgave

August 30th, 2010 § Endnu ingen kommentarer § permalink

Vi tager lige et strikkeindlæg i anledning af at jeg har fået en lille niece i torsdags. For findes der mere tilfredsstillende gaver at strikke end barselsgaver? Babystrik er perfekt til nybegyndere (eller de utålmodige), fordi de i sagens natur er ganske overskuelige projekter, og selv en sweater kan strikkes på en lille uges tid. Det bedste af det hele: Du giver en unik gave, som du selv har fremstillet, økogarn kan gøre den ekstra bæredygtig.

Jeg valgte et meget hurtigstrikket projekt (klik på billederne for fuld opløsning). Greenleaf hat, hedder den.

Den er rigtig nuttet med det lille blad, synes jeg. Og den kan strikkes på et par timer hvis du er øvet – lidt mere for nye strikkere, men selv hvis du strikker helt på begynderniveau skulle det ikke tage mere end et par aftener med strikketøjet før du er færdig. Den er strikket i Debbie Bliss Baby Cashmerino (55% merino uld, 33% microfiber, 12% kashmiruld), et fantastisk garn til babystrik fordi det er varmt, silkeblødt og kan maskinvaskes – praktisk når modtageren er i gylpealderen. Det er  er også et af de nemmeste garner i vægtklassen at strikke med, synes jeg.

Jeg fandt mønsteret herdenne blog via strikkenetværket Ravelry, som jeg tidligere har skrevet om på bloggen. Der har før været ventetid på at blive medlem af Ravelry, men samtidig med siden fik nyt, flot design her i sommer er medlemsadgangen blevet lempet, så du nu har adgang til databasen så snart du er registreret. Hvis du strikker, og du ikke allerede er medlem, kan jeg kun give siden mine varmeste anbefalinger, det er et overflødighedshorn af mønstre, garner, billeder og ikke mindst erfaring med strik.

Her er opskriftens side på Ravelry (kræver login), hvor du kan se fotos af andre brugeres færdige resultater. God fornøjelse, hvis du har spørgsmål, så skal jeg gerne svare. Du kan også tilføje mig som ven eller bare se mine andre projekter på min profil på Ravelry.

Mail fra Irma: Dilemmaet om økoæblerne

June 9th, 2010 § Endnu ingen kommentarer § permalink

Som jeg skrev den anden dag, er økoæblerne i mit supermarked blevet fragtet hertil helt fra Argentina, hvilket jeg synes underminerer økotanken fuldkommen. Jeg skrev derfor til Irma for at høre, hvorfor jeg ikke kan få økologiske æbler fra Danmark eller andre lande tæt på, f.eks. en økologisk udgave af deres helt geniale Junami-æbler fra Fejø. Som altid fik jeg hurtigt svar, som jeg gerne vil dele med jer. Jeg har taget min mail med her, så rul lidt ned for at komme til svaret.

Hej Irma

Jeg skriver til jer med et spørgsmål om danske æbler og økologi, da jeg blev henvist til denne mail af en af jeres medarbejdere i forretningen. Jeg køber primært økologisk for miljøets skyld, så i vintermånederne jeg er ofte splittet mellem økologiske æbler, der er importeret fra Sydamerika (eller andre fjerne egne), og så ikke-økologiske æbler her fra Danmark, nemlig de supergode Fejø-æbler.

Jeg vil høre om I kan hjælpe mig videre i min søgen efter viden omkring dyrkningsvilkårene for disse Fejø-æbler. Her tænker jeg primært; hvordan kan det dog være de ikke er økologiske eller kan fås i en økologisk variant? Jeg ved intet om frugtdyrkning, så måske det bare ikke er muligt, men hvad er det så der er blevet ‘gjort’ ved mine ikke-økologiske Fejø-æbler, siden de kan produceres her om vinteren og være så gode?

Håber I kan hjælpe! Det er ikke noget der haster helt vildt, men jeg vender lige tilbage for svar, hvis jeg ikke har hørt fra jer indenfor en uges tid.

PS: Jeg kunne godt finde på at smide jeres svar op på en af mine hjemmesider, til hjælp for andre moralsk splittede æble-entusiaster.

MVH

Signe Marie Richter

signemarierichter.com
generationgroen.org

Til Signe Marie

Tak for din mail af 8/5 omkring Fejø, økologi, m.m.  -  og iøvrigt tak for de pæne ord om vore Æbler fra Fejø.

Økologi ligger os, som du er klar over, meget på sinde  -  og vi søger alttid efter det økologiske alternativ.
- MEN lige her vil jeg nok anbefale den gode kernefrugt fra Fejø i stedet for økologiske varer langt væk fra……

Den primære årsag til, at det er meget svært at få fingre i dansk, økologisk kernefrugt er, at der næsten ingen dyrkes…
Det har så – kort sagt – især sammenhæng med, at der er en række såkaldte plantebeskyttelsesmidler ( især kobber ), som må benyttes i alle andre lande, men ikke i Danmark  =  svært at dyrke uden skurv, fejl i frugt, etc.  =  ingen tør give sig i kast med.

Dog positivt at se, at der trods alt er nogle der tør så i den forgangne sæson har vi fået ca. 5 % af den solgte mængde som økologisk – og det stiger….

Danske æbler og pærer høstes som du ved om efteråret og herefter ligges de på såkaldte Low Oxygen Room ( = kølerum, hvor alt ilt er trukket ud sådan, at frugt populært sagt sættes i dvale ). Frugt tages herefter løbende ud til salg – faktisk lige til omkring nu.

En helt naturlig proces, som gør det muligt at strække sæson’en.

Med venlig hilsen

Steen Haubjerg
Varechef

Steen er i øvrigt en rigtig Irma-veteran. Du kan læse mere om ham her.

Men til slut: hermed en opfordring: Hvis du ser et dansk – eller måske bare et europæisk – økologisk æble i dit supermarked, så KØB det! De frugtavlere skal vide at der er et afsætningspotentiale. Egoet ud af økoen!